bag festivalen.
Aarhus Filmfestival arrangeres af en uafhængig forening, Foreningen Aarhus Filmfestival. Arbejdet med festivalen varetages af projekt- ansatte og frivillige. Festivalens kunstneriske leder, Karen Rais-Nordentoft, har hoved- ansvaret for festivalens filmudvælgelse, programlægning, finansiering, samarbejder og sekretariat. Leder du efter en praktikplads eller kunne du tænke dig at hjælpe med som frivillig, er du velkommen til at kontakte os! Læs mere nedenfor.
Kunstnerisk leder Karen Rais-Nordentoft E: karen(at)aarhusfilmfestival.dk Siden midten af firserne engageret i filmmiljøet og tog i 1997 efter en cand.mag. ved Århus Universitet initiativ til Aarhus Filmfestival, som hun har været leder af siden. I 2001 og 2006 stod hun og foreningen for afholdelsen af den store nordiske filmfestival, Nordisk Panorama. Ud over festivalarbejdet underviser Karen i film på Testrup højskole.
Med-programlægger Rachel Charlotte Smith E: rachel(at)aarhusfilmfestival.dk Rachel er Ph.D. studerende ved Århus Universi- tet og socialantropolog med speciale i film, medier og udvikling. Hun har været projektleder af dokumentarfilmprojektet DOClab og initiativtager til instruktørforeningen DOCpro. Tidligere har hun arbejdet med produktion af internationale dokumentarfilm i London og har i de seneste år arbejdet som instruktør med egne filmproduktioner i Sydsudan.
Festival koordinator Rasmus Frøkjær Justesen E: rasmus(at)aarhusfilmfestival.dk Frivillig på AARHUS FILMFESTIVAL Hvert år er der omkring 20 frivillige involveret i festivalens planlægning og afholdelse. Festivalens frivillige arbejder i grupper og er i høj grad med til at forberede den enkelte gruppes arbejdsområde. Derfor får frivillige et stort medansvar og mulighed for at få gode erfaringer med sig i bagagen. Afhængig af lyst, tid, ambitioner og filmfaglige kundskaber, kan man som frivillig hjælpe med billetudlevering, informationsformidling, modtagelse af gæster/instruktører, koordinering af forskellige events, distribution af program, kørsel, programskrivning og præsentation af film i biograferne for publikum. Alle hjælper med at få distribueret festivalens programavis, flyers og plakater til uddannelsessteder, caféer osv. Frivillige og andre involverede i festivalen mødes jævnligt året rundt for at se film sammen, hygge og drikke en enkelt flydende eller to. Er du interesseret i at hjælpe og gøre dig erfaringer med filmfestivalarbejde, så kontakt festivalen på mail@aarhusfilmfestival.dk
|